Ytringsfrihed er en svær disciplin og nogle emner er mere tabubelagte end andre. Spændfeltet mellem biologiske kønsforskelle og stereotypiske kønsnormer er særligt sprængfarligt. I sommer fik en ingeniør fra Google fyret. Med henvisning til forskning i klassisk evolutionspsykologi skrev han et notat om sit syn på hvad mænd og kvinder egner sig bedst til. Man kan mene, at fyringen lagde bånd på ytringsfrihed. Det var holdningen, da Weekendavisens Lone Frank kædede Google-notatet sammen med Liva Weels sang om censur, men sangen handler også om det besværlige i ”at flagre sig fri” af vanetænkning.
I notatet argumenteres der for at biologiske forskelle gør kvinder mindre motiverede for ledelse og informationsteknologi. Læst med venlige øjne indeholder notatet en intention om at fremme diversitet, men det idealiserer også konservatisme og bibringer dermed ikke en visionær tilgang til samfundsændring. Jeg deler Lone Franks ærgrelse over, at studier, der viser biologiske forskelle på køn, ofte drukner i politiks korrekt debat, men notatet afspejler en yderst ringe forståelse af hvordan samspillet mellem biologi og opvækst påvirker vores valg. Det berettiger en kritisk læsning.
På trods af at forskning endnu ikke har afklaret hvordan hormonelle kønsforskelle indvirker på karriere-motivation, drages der i notatet forhastede konklusioner på denne baggrund. Personlighedstræk bliver beskrevet determinerende, og samfundsroller betragtes som status quo. I sidste ende placeres ansvaret for ulige fordeling af ledelsesposter ensidigt hos kvinderne, uden at tage højde for, at samfundsnormer har afgørende betydning for karrierevalg.
Selvfølgelig er det med ytringsfrihedens gode ret, når google-ingeniøren tolker kønsforskning ved at fremhæve, at kvinder fravælger informationsteknologi og ledelse fordi de foretrækker relationer fremfor systemer. Men hvis man tænker nærmere over det, så virker dette fravalget paradoksalt, da både information og ledelse kræver relationel kyndighed.
Problemet med notatet er, at simplificerede biologiske årsagsforklaringer, underkender de samfundsbarrierer, der stadig medvirker til underrepræsentationen af kvinder i magtpositioner. Vestens individualistiske fokus på frie valg har skabt en illusion om, at alle har lige muligheder, selvom forskning viser, at far stadig kan få lønforhøjelse ved at skrive børn på CV’et, mens mor risikerer at miste sit job. Generelt er risikoen for fordømmelse ved karrierefremmende valg større for kvinder og afkast i form af løn og titel mindre.
I notatet ses ledelse som en ren maskulin rolle. Forslag til at fremme diversitet skydes i sænk med argumenter om, at vilje til stress bør belønnes, og at social tilpasning af jobindhold vil skade bundlinjen. Dermed ignoreres det innovative potentiale, der er en af styrkerne ved et kønsforskelligt perspektiv. I det hele taget strider notatet imod moderne ledelsesteori, der i høj grad fokuserer på, at man skal kunne skabe både balance og retning på samme tid.
Notatets henvisning til forskning i hormonelle kønsforskelle er måske mere korrekt, men et højt niveau af testosteron i kroppen skaber ikke nødvendigvis en bedre leder. Ledelse handler i høj grad om mennesker. Uden følgere er der ingen leder. God ledelse skabes via relationer og det kræver et psykologisk grundlag i tillæg til viden om økonomi. Derfor er det også en ulogisk tendens i vores samfund, at nutidens ledere primært hentes fra de tekniske uddannelser.
Mange af de egenskaber der i dag fremsættes som værdifulde i ledelse er traditionelt kategoriseret som feminine. De udgør en bæredygtig pendant til de mere udviklingsprægede maskuline lederegenskaber. Men god ledelse er ikke en stålsat formel. Roller på arbejdsmarkedet udvikler sig i takt med vores samfund. På samme vis bør vores syn på kønsroller udvikle sig for at skabe den synergieffekt, der netop kan høstes ved samarbejde på tværs af biologiske forskelle.
De fleste vil være enige i, at en kvinde ikke bliver mødt på samme måde i verden som en mand. Det skaber et forskelligt syn på verden, selvom begge køn vokser op i den samme kulturelle ramme. Kombination af en velkendt ramme og forskellige perspektiver er værdiskabende fordi det øger kvaliteten i beslutningsprocesser og fremmer innovative løsninger. Det bør vi drage nytte af i både organisation og samfund.
Google-notat har en politisk undertone, der emmer af nostalgisk og deterministisk romantik. Vanetænkning skaber stramme bånd, der vedligeholder samfundsnormer. Google prøver via diversitet at skabe en virksomhedskultur, der bryder med disse normer, men hvis notatet var den eneste grund til fyringen, så var den uretfærdig.
Paradoksalt nok finder Google-ingeniøren nu sig selv i samme situation som den halvdel af befolkningen, der på grund af reproduktive egenskaber ofte må sande, at både hyring og fyring kan skyldes kontekstuelle faktorer fremfor en retfærdig afvejning af evner og talent.
https://www.berlingske.dk/kommentatorer/vanens-stramme-baand-binder-maend-til-magtens-tinde
