Var 2020 lidt for online?

Måske er det bare noget jeg synes, fordi jeg kan virke lidt for diktator, når jeg holder online-oplæg. Næste billede viser i hvert fald min ret insisterende pegefinger. Godt at der er mest fokus på mine slides;) Corona lærer os meget om vores digitale udtryk, men pointen er, at vi mister alt for meget ledelsespotentiale, når 50% af talenterne skal passe på deres pegefingre…

Forskning viser at kvinder stadig bliver dømt hårdere end mænd, når de virker direkte og bestemmende i deres ledelsesstil. Det er specielt et problem mellem 1. og 2. linje ledelse. Her forfremmer vi ofte dem, der har en maskulin besluttende stil i stedet for dem med en mere blandet beslutningsstil – en stil der faktisk passer bedre til ledelse af andre ledere. Se den grønne cirkel på mit slide om forfremmelser:

Heldigvis arbejder Engineer the Future på at ændre på det og jeg var glad for at kunne bidrage til deres netværksdag om diversitet i STEM. Der var 10 personer i rummet, som ud over at stå for teknikken lyttede med og agerede publikum. Det velarrangerede online event foregik hos IDA i forbindelse med deres årlige konference i ledelse igen for STEM. En spændende dag, hvor Direktør Marianne Egelund Siig satte scenen for store danske virksomheder, der arbejder aktivt med diversitet og inkluderende ledelse. Professor Sara Louise Muhr delte ud af sin forskning og jokede kærlig med min baggrund i kognitiv psykologi – sammen skal vi nok få blokeret de BIAS;)

Der var mange deltagere online og få i salen, men når bare der er nogen, så gør det noget for energien i rummet. Tak til alle dem, der arbejder imod bias og for balancen i STEM Ghita Wolf AndreasenSara RosendalJakob Christian RafnHenriette T. Holmegaardkim harelDeina Kellezi,
Emil Plaugmann og mange, mange flere… #ledelse#engineer#bias#diversity#inclusion

Samme morgen var der i øvrigt ikke så meget diktator over det. Nærmere lidt opstemt og produktiv nervøsitet;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *