Referencer
Udvalgte referencer og anbefalinger
Vi har arbejdet sammen med Christina Lundsgaard Ottsen om vores talentprogrammer på tværs af funktioner og regioner i Vestas, hvor hun har varetaget træning i inkluderende biasbevidst ledelse for flere hundrede deltagere.
Christina udmærker sig især ved at kunne tage fagligt stof og gøre det konkret og operationaliserbart for vores nuværende og fremtidige ledere på entry- såvel som senior niveau. Vi har været både tilfredse og taknemmelige for den energi Christina har bibragt en af de største muligheder vi står over for: At fremtidssikre inklusion som en hjørnesten i vores ledelses-DNA.
Anja Rose,
Former Senior Director Leadership & Inclusion, Vestas
Vi omgiver os gerne med andre, der ligner os selv. Konsekvensen er, at vi går glip af nye perspektiver og risikerer at overse problemer.
Efter en række workshop for forskellige afdelinger i COWI skabte Christina Lundsgaard Ottsen gode refleksioner omkring Biasbevidst Ledelse og udfordrede vores blinde vinkler på årets ledersamling. Som ledere bør vi elske den positive friktion, det giver i vores møder og beslutningsprocesser.
Henrik Winther,
Executive Vice President, COWI A/S.
Member of the Executive Leadership Team for COWI Group.
Chair of the Board of Directors at FRI.
Christina Lundsgaard Ottsen leverer fantastiske webinarer.
Top professionelt hvad angår faglighed og anvendelighed.
Hun er nærværende online og det skinner tydeligt igennem, at hun brænder for det.
Diversitet er også en af mine kæpheste. Jeg forsøger nu at bruge psykologien som linse, til at forstå de mekanismer, som Christina omtaler, til at se om jeg kan flytte ledernes forståelse, hvad angår ledelse af diversitet.
Imran Akbar,
People & Culture Manager
Ikea
Masterclass i Biasbevidst Ledelse med Christina Lundsgaard Ottsen, kan varmt anbefales til ledere der gerne vil udfordres og arbejde med bias og diversitet i sin fulde bredde.
Ofte tænkes og debatteres emnet for smalt, men Christina får åbnet alle de blinde vinkler og udfordrer deltagerne med hverdags-dilemmaer, som alle kan relatere til og som tydeliggør hvorfor det er så vigtigt for vores ledelsesbeslutninger at vi med åbent sind og fuld bevidsthed arbejder aktivt med diversitet i vores hverdag.
Christina gør det nærværende og med hendes store viden og passion skaber hun energi og engagement så du slet ikke kan lade være med at gå hjem og tage arbejdshandsken på.
Tanja Lund Erichsen,
Senior director, alliance management, Zealand Pharma a/s
Christina Lundsgaard Ottsen holdt spændende og lærerigt indlæg, der har givet os både motivation, inspiration og læring på området. Mange sagde efterfølgende, at det har givet stof til eftertanke.
Vi er blevet meget mere bevidste om bias og arbejder løbende med det. Det er en lang proces, at få den eftertragtede psykologisk tryghed og dermed den fulde effekt af en mangfoldig arbejdsstyrke.
Christina har hjulpet os ved at inspirere til en høj grad af kommunikation og information ud i organisationen. Det arbejder vi ihærdigt med for at blive en innovativ spiller i en lidt konservativ branche.
Maria Steen Nørgaard,
Director of sales
Steel, Building & Construction
Lemvigh‑Müller A/S
Christinas oplæg om at ”Bryde bias for at træffe bedre beslutninger” er virkelig spændende. Vi fik en masse relevante vinkler på bias, som både ledere og medarbejdere (mennesker i det hele taget) kan have gavn af at være bevidste om. Jeg vil bestemt anbefale Christina til andre. Hendes referencer undervejs gjorde det nemt for de næste oplægsholdere at trække tråde tilbage til relevante pointer. Alle deltager fik både inspiration til handlemuligheder og en masse at tænke over.
Benedicte Lunddahl,
Chefkonsulent, kompetence- & organisationsudvikling,
Lægemiddelstyrelsen