Kunsten at lave Lemonade

Med udgangspunkt i arbejdsmarkedets stigende krav om robuste medarbejdere, giver jeg et forskningsbaseret bud på hvorfor robusthed intet er værd uden sensitivitet. En robust organisationskultur bygger på normer og vaner, som vi ikke nødvendigvis er bevidste om i hverdagen. Normer er praktiske, når der skal tages hurtige beslutninger, men de skaber også en stereotyp måde at se verden på, som kan stå i vejen for nytænkning. Undervejs i oplægget sættes fokus på den robusthed, det kræver når man skiller sig ud fra mængden i form af køn eller kultur. Jeg inddrager oplevelser fra min tid i reklamebranchen og fra de år jeg boede i Mellemøsten. Foredraget lægger op til en snak om forudindtagede perspektiver, kulturelle mønstre og om hvordan sensitiv robusthed skabes i krydsfeltet mellem modstandskraft og opmærksomhed. Nøgleingrediensen findes i balancen mellem det sure, det søde, det hårde og det bløde.

Videoklip med joke