Kvinder ville vælge whisky og direktørstol

Forskning har traditionelt fokuseret på de samfundsmæssige barrierer, som kvinder bliver mødt med. Men den langsomme stigning af kvinder i mandsdominerede fag har givet anledning til en ny forklaring: Måske afspejler de resterende kønsforskelle den biologiske forskel mellem kvinde og mand? Centralt i denne analyse er antagelsen om, at alle har lige muligheder. Uden at tage højde for, at karrierevalg er betinget af kulturelle normer, placerer denne forklaringsmodel ansvaret for ulighed ensidigt hos kvinderne.

Med udgangspunkt i stereotypiske kønsnormer giver jeg et forskningsbaseret bud på, hvordan kultur interagerer med biologi og dermed påvirker vores karrierevalg. Oplægget lægger op til en snak om, hvordan samarbejde mellem kvinder og mænd i topledelse kan skabe synergieffekt og bæredygtig udvikling i organisation og samfund.

http://www.business.dk/debat/kvinder-ville-vaelge-whisky-og-direktoerstol