Biasbevidst Ledelse

Christina Lundsgaard Ottsen, Ph.D., er ekspert i diversitet og inkluderende ledelse, samt forfatter til bogen “Biasbevidst Ledelse.” Hun bruger sin erfaring fra både forskning og konsulentbranchen for at understøtte ledelsesudvikling ved at sætte diversitet i spil og styrke kvaliteten i beslutningsprocesser. Hun udbreder konkret viden og værktøjer fra sin bog gennem strategisk rådgivning, foredrag, workshop, webinar, paneldebat m.m.

Metoder fra bogen “Biasbevidst Ledelse” kan gøre jer klogere på, hvordan I kan få diversitet og inklusion til at fungere som en grundsten i ledelsesudvikling ved at reducere bias, øge psykologisk tryghed og skabe et bedre og dybere beslutningsgrundlag. Temaerne inkluderer:

  • Bæredygtige beslutninger med kollektiv intelligens
  • Intellektuel ydmyghed gør dig til en inkluderende leder
  • Kulturel intelligens og modtagerrettet kommunikation
  • Ledelse fra tavshed til psykologiske tryghed
  • Gruppedynamikker og magtens mønstre
  • Mekanismer bag bias hos både mennesker og maskiner 

Biasbevidst Ledelse er anbefalet af Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet til inspiration for organisatoriske tiltag og Børsen’s Henrik Ørholst skriver “Fremragende skrevet – en bog, som rammer direkte ned i diskussionen om, hvordan ledelse udøves, og hvordan ledelsesgrupper bliver sammensat. Den indeholder mange interessante og relevante budskaber, som bør læses i toppen af dansk erhvervsliv.”

Cohera er rådgivning og foredrag med fokus på at skabe sammenhængskraft, udbytte og samarbejde på tværs af forskellige perspektiver. Se udtalelser fra udvalgte samarbejdspartnere.

Logoet symboliserer ligevægt og retning i form af en gyro, der spejler jordens hældning 23,5° = Bæredygtig udvikling i virksomheder ved at skabe sammenhængskraft på tværs af diversitet. Navnet Cohera stammer fra cohere; to be united; form a whole in a logical and effective way =at hænge sammen eller skabe sammenhæng (CO: Christina lundsgaard Ottsen + hera: herskende græsk gudinde).

Diversitetsstrategisk Ledelseskonsulent
Christina Lundsgaard Ottsen, Ph.D.

Christina Lundsgaard Ottsen er uddannet kognitiv psykolog og har en ph.d. i tværkulturel diversitet fra Aarhus Universitet. Siden 2008 har hun arbejdet strategisk med diversitet og inkluderende ledelse i både Skandinavien og Mellemøsten. Christina skaber ledelsesudvikling gennem diversitet via to fokusområder: 1) inkluderende ledelse og 2) adfærdsdesign, der i kombination kan neutralisere vores kognitive bias. Det løfter kvaliteten i beslutningsprocesser og styrker bæredygtig udvikling i både organisation og samfund. Se mere på LinkedIn.

Håndtering af diversitet er i stigende grad et konkurrenceparameter. Ved at udfordre robust vanetænkning, men også afdække nyttige normer og værdisæt, kan vi synliggøre, hvordan I bedst høster udbyttet af diversitet i Jeres virksomhed. Det skaber et empatisk miljø, der er attraktivt at blive rekrutteret ind i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *